1: coachingforløb

Rigtig mange karrieretvivlere ønsker et coachingforløb med individuelle sessioner.

Jeg har beskrevet 5 forskellige forløb, som hver især håndterer en typisk situation.

Et coachingforløb hos KARRIERETVIVL er dog altid tilpasset præcis den situation, du befinder dig i og forløbet justeres undervejs, når der er behov.

  • KarriereTJEK : Du overvejer at skifte job eller karriere. Er måske også i tvivl om, hvad du i så fald vil skifte til. Måske gør tanken om et jobskifte dig ret utryg, men du vil gerne være gladere for at gå på arbejde.
    Læs mere om KarriereTJEK her

  • KarriereSKIFT : Du har besluttet dig for at skifte job eller karriere, men ved ikke (helt) til hvad. Ved ikke hvad du vil og hvad du egentlig kan som kan bruges andre steder.
    Læs mere om KarriereSKIFT her

  • KarriereFOKUS : Du vil gerne blive i dit job, men noget skal ændres. Du finder ud af præcis hvad du skal gøre eller bede om. Og får modet til at handle på det.
    Læs mere om KarriereFOKUS her

  • KarriereSØGNING: Du ved, hvad du vil skifte til. Men hvordan når du derhen? Du får hands-on hjælp til jobsøgning: Ansøgning, CV, brug af netværk, forberedelse til samtale m.m.
    Læs mere om KarriereSØGNING her
  • KarriereLIV : Du vil gerne forene et jobbet med et harmonisk familieliv. Du har måske et job, som ikke hænger sammen med dit familieliv - eller et job, som er godt for familielivet - men du keder mig.
    Læs mere om KarriereLIV her

Forløbene er typiske forløb, som inspiration til dig, og de udgør et godt udgangspunkt for en indledende samtale.

Inden du beslutter dig for coaching hos KARRIERETVIVL, afdækker vi nemlig sammen i en uforpligtende samtale, hvad du har brug for, og om det ligger inden for rammerne af hvad KARRIERETVIVL tilbyder.

Book tid til en kort, uforpligtende samtale hos Pia Markersen her
:

JA, JEG ER KLAR TIL AT SKABE MIG ET GODT ARBEJDSLIV

Tøv heller ikke med at kontakte mig (via linket), hvis du har spørgsmål i øvrigt.

"Det vigtigste har været, at du har hjulpet med at bringe klarhed over, hvilke håb og drømme jeg egentlig går og har både arbejdsmæssigt og personligt. Jeg har i mit tidligere job beskæftiget mig med noget, der ikke gav nok mening, og har derfor haft stor glæde af at finde frem til den passion og mening, der skal til for at have et godt arbejdsliv.

Du har været med til at få mig til at se muligheder frem for begrænsninger og tænke arbejdsliv på nye måder og sammensætninger. Og så har du udfordrret mig på vante tankegange, som jo af og til har godt af at blive rystet lidt!"

- Malene Wesselhoff, cand.mag. i dansk

"Pia var rigtig godt til at få præciseret og ”tragtet ned” til hvad kernen i min udfordring var – at få overblik. I forlængelse af overblikket og den strukturerede måde at dykke ned i udfordringen på, fik jeg frigjort energi og blev i den grad afklaret ift. min udfordring. Fantastisk!

Pia er dybt faglig dygtig og har så afgjort god næse for at komme helt ind under huden og få fat i kernen af udfordringen eller hvad man nu arbejder med.

Noget jeg troede jeg havde styr på, fik hun alligevel pillet ved og nej, jeg havde jo ikke helt styr på det alligevel – ret irriterende at finde ud af i første øjeblik, men så var det en gave at få styr på det og sat handling.

Pia udstråler en unik ro og dybde, som gør at jeg har været meget tryg og turde åbne op for private følelser – hvilket jeg ellers ikke altid er ret god til.

Jeg kan derfor KUN anbefale Pia som en dybt engageret og dygtig coach, som er så dedikeret for at flytte mennesker."

- Tina Bremholm

"Det var en aha-oplevelse for mig, at dét som jeg i en given situation "bare gør" som en naturlig ting, viser mine egenskaber og udviklede kompetencer indenfor et givent område. Særligt var det svært for mig at få øje på og sætte ord på de relationelle kompetencer, som i virkeligheden er de væsentligste i mit job - netop fordi det forekommer mig naturligt at gøre/tænke/sige dit og dat.

Denne konkretisering og sætten-ord-på mine kompetencer gjorde det muligt for mig i jobsamtale-situationen at komme videre fra det mere floskelagtige overskriftsniveau ("jeg er udadvendt og god til forandringsledelse...") til mere konkret at fortælle, hvad jeg gør, og hvilke tanker og observationer, jeg gør mig, når jeg fx. faciliterer en workshop, hvor der er modstand og et højt konfliktniveau.

Jeg er sikker på, at netop denne (nye) evne til at kommunikere konkret fik mig til at fremstå både mere skarp og troværdig, end tidligere og at det bidrog til at realisere mit kommende jobskifte."

- Jeannie, tidligere karrieretvivler på vej i nyt job

JA, KONTAKT MIG SÅ JEG KAN KOMME I GANG - ELLER HØRE MERE

TRE TVIVLER-TYPER

Jeg møder og hjælper grundlæggende tre forskellige typer af karrieretvivlere.

TVIVLER 1: Skal jeg skifte?
Dig der har et job, som du ikke er glad (nok) for - men du ved ikke, om du vil skifte job eller blive. Der er fordele og ulemper - og tankerne kører i ring. Måske har du en idé om, hvad du vil skifte til - hvis du skulle skifte. De fleste er ikke så afklarede.

TVIVLER 2 - Hvad skal jeg skifte til?
Dig der har et job og er (ret) afklaret med, at du vil væk - du ved bare ikke helt til hvad eller også ANER du det overhovedet ikke. Du ved formentlig heller ikke, hvad du kan, som også kan bruges andre steder. Måske overvejer du en lederkarriere, men tvivler på om du har det der skal til?

TVIVLER 3 - Hvad nu?
Dig der ikke er i job eller sidder i opsagt stilling. Du skal derfor finde et nyt job, men du ved (som tvivler nr. 2) ikke hvilke typer stillinger du vil gå efter.

“Kuren” er nogenlunde den samme for alle tre tvivler-typer:

Du skal have styr på, hvad du kan og hvad du vil.

At vide hvad du kan og vil - og kunne sætte ord på det - er det afgørende fundament, som gør dig i stand til at beslutte:

  • om du vil blive i det job du har - og gerne forsøge at påvirke det i en bestemt retning
  • om du vil skifte - for hvis du ikke har et tydelig billede af et alternativ til det job du har, så kan du ikke vide om du vil skifte eller blive
  • hvad du gerne vil skifte til - eller hvilket skridt der giver mening at tage nu for at nærme dig det du gerne vil på sigt

Lad os finde den rette kur for dig.

Book tid til en kort, uforpligtende samtale hos Pia Markersen her
:

JA, JEG ER KLAR TIL AT SKABE MIG ET GODT ARBEJDSLIV